Spring til indhold

Forside / Privatlivspolitik

Privatlivspolitik

Her står, hvilke oplysninger bilopladning.dk behandler om dig, hvorfor vi gør det, og hvad du kan bede os om.

Den korte version

Vi sælger ikke oplysninger, vi bygger ikke profiler på dig, og vi beder ikke om mere, end vi har brug for. De fleste kan bruge hele siden uden at give os en eneste oplysning.

Hvad vi behandler

  • Det, du taster i anbefalingen. Nummerplade, adresse og dine svar bruges til at regne anbefalingen ud, mens du er på siden. Nummerpladen slås op hos et privat firma, der henter bilens tekniske data fra Motorregistret, og adressen slås op for at finde det rigtige elprisområde.
  • Din e-mail, hvis du selv giver den. Det sker kun, hvis du beder om at få din anbefaling tilsendt eller tilmelder dig Ladeagenten. Du kan altid framelde dig igen med ét klik. Tilmelder du dig Ladeagenten, gemmer vi også de valg, du selv har truffet undervejs: postnummer og by, elprisområde, boligtype, bilens model og størrelse, brændstof, kilometer om året, dine ønsker til ladeboksen og den tekst, du sagde ja til. Vi gemmer aldrig din nummerplade eller din adresse.
  • Statistik om besøget. Hvilke sider der bliver læst, hvor længe, og hvad der klikkes på. Det sker kun, hvis du siger ja til statistik-cookies.

Hvorfor

For at kunne give dig et svar, der passer til din bil og din bolig — og for at kunne se, hvilke sider der ikke fungerer, så vi kan rette dem. Grundlaget er dit samtykke, og du kan trække det tilbage når som helst.

Hvor længe

En tilmelding til Ladeagenten, der ikke bliver bekræftet, slettes efter 7 døgn. En bekræftet tilmelding slettes, når du framelder dig, når opgaven er løst, og senest 12 måneder efter, at du tilmeldte dig. Statistik gemmes i afgrænsede perioder hos de værktøjer, vi bruger. Nummerplade og adresse gemmes ikke.

Hvem vi deler med

Vi videresælger ingenting. Opslag på adresse går til de offentlige registre, der ejer de data, og opslag på nummerplade går til et privat firma, der henter dem fra Motorregistret. Siden og vores mails håndteres af vores webhotel, og en sikkerhedskopi, også af tilmeldingerne til Ladeagenten, opbevares lukket hos en skyudbyder. Statistik behandles af de værktøjer, der er nævnt i cookiepolitikken, på vores vegne. Klikker du videre til en udbyder, er du derefter på deres side og under deres regler.

Dine rettigheder

Du har ret til at få at vide, hvilke oplysninger vi har om dig, til at få dem rettet, og til at få dem slettet. Skriv til info@bilopladning.dk, så svarer vi. Er du utilfreds med svaret, kan du klage til Datatilsynet.

Den dataansvarlige

bilopladning.dk · CVR-nr. 26250285 · info@bilopladning.dk · +45 93 60 16 13