Opladning med mormorlader

En mormorlader er en nødlader, der kun egner sig til at blive brugt i meget korte perioder og når det er allermest nødvendigt. Pga. risiko for overophedning kræver opladning med mormorlader større opmærksomhed og det anbefales at man ikke lader længere end max 2 timer, hvis man lader med en strømstyrke over 6 amp.

Herunder kan du læse meget mere om de forskellige typer af mormorladere, hvor betegnelsen stammer fra og hvorfor du i stedet bør købe eller leje en ladeboks ved opladning af elbil

Mormorlader der vises i guiden opladning med mormorlader

Forskellige typer af mormorladere

En mormorlader har fået sin betegnelse af, at den kun er beregnet som oplader de steder hvor der ikke er mulighed for anden opladning end i den almindelige stikkontakt og hvor man er nødsaget til at lade for at kunne komme videre. Det kunne f.eks, være ved besøg hos sin mormor, deraf navnet. Den egenlige betegnelse for denne type lader er en nødlander eller en gæstelader.

Der findes forskellige typer af mormorladere, der har forskellige effekter. Det kan være praktisk at kunne skelne mellem de forskellige typer. Det er også muligt at købe en lader, hvor du kan indstille mellem de forskellige typer. Herunder kan du læse mere om dem:
Mormorlader type 2

En mormorlader type 2 er en angivelse, der siger noget om stiktypen. I Danmark er type 2-stikket det mest udbredte. Når du køber en mormorlader type 2, så betyder det, at du får et ladekabel med Schuko-til-type-2-stik, så du kan oplade din elbil via en almindelig stikkontakt.

Mormorlader 6A

Mormorlader 6A er en betegnelse for en lader, der lader med 6 Amp (ampere). I Danmark kører vi med 230 volt-stik, hvor vi maksimalt må trække seks ampere. En mormorlader 6A oplader ved 1,4 kW, og elinstallationen bør ikke belastes mere end dette over længere tid. Grundlæggende siger man, at du maksimalt bør oplade i to timer, med mindre at stikkontakten er beregnet til høj belastning af længerevarende forbrug.

Mormorlader 16A

En mormorlader 16A kan oplade en elbil med 3,7 kW. Dette betyder, at du har mulighed for at oplade din elbil endnu hurtigere. Når du anvender en mormorlader 16A, er det vigtigt, at du ved, at sikringsgruppen ikke falder ud ved opladning med 16 ampere.

En mormorlader er kun til nødladning 

Som nævnt tidligere anbefales opladning med mormorlader udelukkende til nødladning. Hvis det ikke er nødvendigt, skal du hellere lade være. Som nævnt er det vigtigt, at du sikrer dig, at den elinstallation, hvortil du tilslutter mormorladeren til stikkontakten, kan klare belastningen.

Opladning med type 2 med Volkswagen, Tesla og Kia

Når du køber en elbil fra Volkswagen, Tesla eller Kia, følger der et type 2-ladekabel med, som er det mest almindelige. Her vil du ikke opleve problemer med at have mulighed for tilslutning, da det er denne type, der fungerer med vores el-standarder i Danmark.

Her er det afgørende, hvilken ladeboks, som ladekablet er tilsluttet. Hvis man ser på fabrikanternes hjemmesider, er der forskelle på opladningshastigheden. Volkswagen samarbejder med Clever, og de angiver, at det er muligt at oplade mellem 7-11 kW. Ved Tesla finder du hurtigere opladning, og alt afhængig af bilmodel, kan du få opladning mellem 11-16,5 kW. Kia angiver, at der ved normal opladning med en type 2 oplades med 7,2 kW.

Køb en fast ladeboks som den bedste ladeløsning

Som eksemplerne tydeligt viser, kan det betale sig anskaffe sig sin egen ladeboks. Især hvis du bor i hus eller anden boligform, hvor du har mulighed for at få installeret din egen ladeboks.

Opladning med mormorlader